Forårspakke 2.0 – Information
Hovedforløbet af skattereformen - Forårspakke 2.0 - gennemføres i 2010 og 2011. Den del af skattereformen, der indebærer en reduktion af skatteværdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag, starter i 2012 og gennemføres gradvist over 8 år frem til 2019.
- Bundskatten nedsættes til 3,76 pct. i 2010.
- Sundhedsbidraget er uændret 8 pct. i 2010.
- Mellemskatten ophæves helt fra 2010.
- Topskattegrænsen forhøjes fra 347.200 kr. i 2009 til 389.900 kr. i 2010.
- Skatteloftet sænkes til 51,5 pct. Virkningen af skatteloftet fastholdes hermed uændret, og nedslag gives i højskattekommuner i samme omfang som hidtil.
- Beløbsgrænserne i skattelovgivningen reguleres ikke fra 2009 til 2010. Det betyder bl.a., at personfradraget i 2010 ligesom i 2009 udgør 42.900 kr. (32.200 kr. for børn og unge under 18 år), og det maksimale beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr.
- Der indføres en ensartet multimediebeskatning. Personer skal fra 2010 medregne 3.000 kr. til indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed af virksomheden og kan benyttes privat. Beløbet reguleres årligt.
- SP-bidraget suspenderes på ubestemt tid. Genaktivering vil kræve lovændring.
- Der gennemføres en række afgiftsforhøjelser og afgiftsændringer på tobak og usunde fødevarer.
- Der gennemføres forhøjelser af visse energi- og miljøafgifter.
- Der gennemføres ændringer i vægtafgiften for varebiler.
- Der indføres en skattefri kompensation - ”grøn check” - for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v. på 1.300 kr. til personer, der er fyldt 18 år, og på 300 kr. pr. barn for op til 2 børn. Kompensationen aftrappes for personer med indkomster over 362.800 kr
Berlingske Tidende | 30.11.2009 kl. 12.14 | Business.dk | 249 ord
Bernstein kritiserer Fogh-regeringen
Regeringen har ført en alt for lempfældig økonomisk politik i de glade år. Sådan lyder kritikken fra nationalbankdirektør Nils Bernstein.
I årene, hvor Anders Fogh Rasmussen var statsminister, har regeringen ikke formået at sikre, at Danmark førte en ansvarlig økonomisk politik.
Så hård lyder kritikken fra Danmarks Nationalbank, der finder at tiden nu er inde til at gøre status.
"Vi kan stile efter en økonomisk politik, som ikke selvstændigt forstærker udsvingene i konjunkturerne. Det har vi ikke været gode til. Under opsvinget var den økonomiske politik medløbende og forstærkede opsvinget," sagde Nils Bernstein, da han talte på Finansrådets årsmøde
Han konstaterede, at en økonomiske krise vil komme igen, og at den danske regering til hver en tid bør være forberedt derpå:
"En markedsøkonomi bliver aldrig krisefri. Vi må accepterer, at der er perioder med tilbageslag. Som en lille åben økonomi kan vi ikke gardere os mod, at den udenlandske efterspørgsel pludselig svigter, og at eksporten falder med 20 procent, som det er sket," sagde Nils Bernstein.
Trods de hårde år med krisen, så ser Bernstein også lyspunkter i dansk økonomi, om end han venter, at krisen kommer til at vare mange år endnu.
"De fleste prognoser viser, at vi kun langsomt vil bevæge os fremad igen, og efter vores vurdering vil vi tidligst engang i 2013 nå det produktionsniveau, vi slap i 2007. Med stor uudnyttet kapacitet i erhvervslivet vil arbejdsløsheden vokse det næste års tid eller mere," sagde Bernstein.
Berlingske Tidende | 30.09.2009 | Business | Side 6 | 409 ord | artikel-id: e1b1ba95
Dansk Industri: Der er bedring på vej
Det er ikke længere en fuldkommen uoverskuelig krise , erhvervslivet befinder sig i. Konjunkturerne er stadig ringe, men bedring er på vej, lød budskabet fra toplederen på Dansk Industris topmøde. Innovation bliver fremover mere afgørende end nogensinde før.
Af Søren Springborg
Krisen blev om ikke afblæst, så i hvert fald nedjusteret, da toppen af toppen i dansk erhvervsliv satte hinanden stævne til Dansk Industris årlige møde. Temaet for topmødet var »Don't Stop Thinking About Tomorrow« - og den sætning stod også tilbage efter stort set alle indlæg på mødet: »Vi skal være helt indstillet på, at den virkelighed, vi står over for efter krisen, er en ganske anden end den, vi kom fra,« lød det Ditlev Engel, topchef i Vestas, til deltagerne på topmødet.
Også topchef i A. P. Møller Mærk Nils Smedegaard Andersen er nu klar til at se frem ad efter krisen: »Som vi ser situationen, så er den del af krisen, hvor man ikke kunne overskue situationen overhovedet, overstået.
Vi er nu i en meget vanskelig konjunktur , men det er en mere kendt verden, vi står overfor. Og den verden vi ser efter krisen er ikke en mindre spændende verden,« sagde Nils Smedegaard Andersen, da han talte til DIs topmøde i København.
Væksten kommer fra Asien
Nils Smedegaard Andersen forudser, at den vækst der vil komme efter krisen, vil tage sin begyndelse i Asien. En vækst, der vil ændre på behovet for global transport af fragt.
»Vi vil se en forbrugsvækst, der kommer til at ske i Indien og i Kina. Det giver en masse muligheder for os som virksomheder, men det giver også en række udfordringer.
I fremtiden kommer fragtstrømmene nok til at ske i mindre kredse, hvor afsætning er tættere på de markeder, hvor varerne bliver produceret,« siger Nils Smedegaard Andersen.
Og at udnytte mulighederne kræver innovation. Ellers bliver mulighederne samlet op af andre, mener erhvervsminister Lene Espersen ( K), der var blandt de sidste talere på DIs topmøde: »Vi skal være bedre til at omsætte vores idéer til god forretning og kanalisere viden fra forskningslivet helt ud i de enkelte virksomheder. Mange lande har mere succes med at omsætte ny viden til nye produkter, end vi har. VI har i Danmark ganske enkelt ikke råd til at lade gode ideer og innovation gå til spilde.« DI havde forud for topmødet lanceret en række reformforslag, der blandt andet via lavere skat skal sikre vækst i Danmark. Et budskab, der blev gentaget flere gange på mødet. Men reformer i sig selv sikrer ikke vækst, lød det fra DIs adm. direktør i den afsluttende bemærkning:
»Det, der skal til for at komme over krisen, er vilje til at ville - viljen til vækst. Og derefter så de nødvendige politiske rammevilkår.«.
Politiken | 22.11.2009 | 1. sektion | Side 10 | 1159 ord | artikel-id: e1c71b45
Større risiko for en fyreseddel i julegave
Du kan med god grund frygte en fyring frem mod jul, viser nye tal. Det er en kedelig julegave fra regeringen til borgerne, mener 3F. Beskæftigelsesminister: »Vi har igangsat en perlerække af initiativer«.
Når ungerne pakker gaverne op 24. december, risikerer mor og far at få en kedelig julekuvert fra arbejdet, der spolerer julehyggen.
Risikoen for at blive fyret fortsætter med at stige frem mod jul, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som 3F har analyseret.
»Den økonomiske krise er langtfra ovre.
Den fortsætter frem mod jul og efter nytår, hvor ledigheden vil slå endnu hårdere igennem«, siger cheføkonom i 3F Anita Vium.
En af de danskere, som kan se frem til mindre gaver, en lille flæskesteg og langt mellem snapsene, er Johnny Andersen.
Han er 54 år og blev fyret som tømrer i starten af november. Han regner med, at det bliver svært at få job igen.
»Det bliver en hårdere jul, end det plejer.
Vi er nødt til at trække vejret i en lidt anden takt. Vi må disponere anderledes og give lidt mindre gaver. Vi er nok lidt mere påholdende med at bruge penge på ting og sager, og vi vil også rejse mindre«, siger Johnny Andersen, som før tjente cirka 38.000 om måneden inklusive arbejdsgiverens bidrag til pensionsordning. Nu går han 60 procent ned i løn og får 14.500 kroner i dagpenge om måneden. Et tab på 24.000 kr. om måneden kan mærkes.
»Det er alt, hvad der hedder fornøjelser, der må skæres på. Det kunne for eksempel være at give mine drenge en ekstraordinær julegave til deres hjem«, siger Johnny Andersen, der bor med sin kone i et hus i Ølstykke. Sammen har de to voksne sønner på 26 og 29 år.
»Mine knægte er også spændt hårdt for.
De er begge håndværkere. Den ene er selvstændig maler med eget firma, og han mærker, at der er færre kunder. Min anden søn er murer, og han står lige foran en fyring på grund af krisen. Samtidig er lønningerne presset meget, fordi konkurrencen er skærpet. Der er jo kommet en del østarbejdere hertil, som får mindre i løn og derfor overtager mange job fra os håndværkere, der går til en overenskomstmæssig løn«, forklarer den 54-årige tømrer.
På et år er ledigheden blandt dagpengemodtagere fordoblet. Også risikoen for en fyring er fordoblet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og den tendens fortsætter i december, viser beregninger fra 3F. Samtidig er det sværere at komme i job igen.
»Der er flere, der bliver ledige, og folk er ledige i længere tid. Det er både risikoen for ledighed og varigheden af ledighedsforløbene, der er steget siden sidste sommer, hvor ledigheden begyndte at stige«, siger Mikkel Baadsgaard, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Det er især de ansatte i industri, byggeri og anlæg, som er hårdt ramte, forklarer Mikkel Baadsgaard.
»Deres risiko for at blive ledige er tredoblet på lidt over et år. Omvendt er risikoen for at blive fyret i det offentlige stort set uændret«. Det er især de ufaglærte, der mærker krisen. For 3F'erne er risikoen for at blive fyret fordoblet på bare et år.
»Vi er hårdt ramte af krisen. Og når vi kommer hen i løbet af vinteren, stiger risikoen for en fyring voldsomt. Vi undrer os over, at det eneste svar, regeringen har, er at vente og se, hvad der sker«, siger cheføkonom Anita Vium.
»Så længe regeringen ikke vil sætte gang i det offentlig byggeri og renoveringer af skoler, er deres julegave til befolkningen, at sandsynligheden for at blive fyret er stærkt stigende«, siger Anita Vium og anbefaler større fokus på uddannelse.
»Vi står i en dyb krise, og der vil komme mange flere ledige, og i stedet for at sige, at de skal søge mere intensivt, så burde man satse mere på uddannelse. Ledige har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, men der burde ikke være én grænse på seks uger. Der skal tages mere individuelt hensyn til den enkeltes uddannelsesbehov«, siger økonomen.
Vil ikke stille op til spanking
Netop det hårde pres for at finde et job slider på de ledige, forklarer den arbejdsløse tømrer Johnny Andersen.
»Jeg har kolleger, der er arbejdsløse og er medlem af en a-kasse, men alligevel lader sig registrere som værende i arbejde for at undgå at stille op til spanking hele tiden. De vil ikke fornedres og tvinges til at søge job, der ikke eksisterer. Der er et ledigt medlem af min a-kasse, som har fået det så dårligt mentalt, at han går til psykolog.
Det skyldes formentlig alle kravene og presset fra systemet. Der er simpelthen ikke nok ledige job til alle os arbejdsløse«, siger han.
Johnny Andersen arbejdede for et bofællesskab, som var i gang med at fuldføre en række nyopførte ejerboliger i Albertslund.
Men han endte med at blive fyret, fordi der ikke var mere arbejde.
»Der er få folk tilbage, men de bliver nok også fyret snart. Mine muligheder for at få noget nyt er meget små. Jeg har både søgt i kommunale og almennyttige boligselskaber, men sandsynligheden er meget lille, og jeg forventer, at ledigheden fortsat vil stige. Pengene sidder ikke så løst på folk mere, og byggeriet er gået i stå«. »Samtidig er jeg kommet op i en alder, hvor min chance for at få job er endnu mindre. Min krop er mere slidt«, siger tømreren.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg ( V) afviser, at regeringen ikke gør nok for at skabe job til de ledige.
»For det første er det ikke overraskende, at ledigheden stiger. For det andet er det her en international finanskrise , og regeringen gør alt, hvad den kan, for at manøvrere igennem krisen. Blandt andet ved at føre en meget ekspansiv finanspolitik«, siger Inger Støjberg og remser regeringens initiativer op: bankpakke, kreditpakke, fremrykkede trafikinvesteringer, renoveringspulje, skattelettelser.
De ufaglærte skubbes helt ud
»Vi pumper 55 milliarder kroner ud i samfundet i 2009 og 2010. Udbetalingen af SPpengene er en succes. Med den seneste fi-nanslov vil vi øge de offentlige investeringer med fem milliarder kroner. Samlet set planlægger vi en perlerække af initiativer, som udmøntes i den højeste vækst i offentlige inventeringer siden 1960' erne«, siger ministeren.
Johnny Andersen kan dog ikke mærke noget til regeringens perlerække.
»Generelt er vi flere og flere håndværkere, der tvinges til at søge job som ufaglærte.
Dermed skubber vi de ufaglærte ud af arbejdsmarkedet«. Arbejdsløsheden rammer også humøret.
»Min kone kan godt mærke, jeg bliver mere rastløs. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tage mig til. Man kan bare søge arbejde.
Der er ikke den samme glæde. Det er ubehageligt, når min situation ikke er selvvalgt. Det er usikkert, at du ikke ved, hvordan fremtiden ser ud«, siger den arbejdsløse tømrer.
jens.peter@pol.dk
Fakta: fakta VÆKSTPAKKER OG LEDIGE
Regeringens vækstpakke på 5 milliarder kroner over fire år vil i følge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kunne skabe 2.500 job i 2010 og 1.500 job i 2011.
De Økonomiske Vismænd har forslået en vækstpakke på 26,5 milliarder kroner over to år, som vil kunne skabe op mod 20.000 nye job.
Der var 114.000 ledige i september.
Næste år på samme tid forventes en arbejdsløshed på 180.000 personer.
Berlingske Tidende | 05.07.2009 | Magasin Søndag | Side 29 | 1185 ord | artikel-id: e1958f0e
Debat: PERSPEKTIV: Vælgerne vender ikke ryggen til markedet
Vælgerne ser ikke krisen som en fundamental underminering af deres tillid til markedsøkonomien som den foretrukne måde at indrette et samfund på, hverken i Danmark eller Europa. Og i USA mener de stadig, at den bedste stat er den, der blander sig så lidt som muligt.
Af PETER KURRILD-KLITGAARD, professor, ph. d.
Den globale finanskrise har fået mange - især på venstrefløjen - til at sætte spørgsmålstegn ved kapitalismens og markedsøkonomiens levedygtighed, såvel økonomisk som politisk. Det ville da også være oplagt at tro, at en krise fremstillet som denne uvilkårligt ville fremkalde en eller anden slags tilbageslag for de partier eller de politiske standpunkter, der normalt associeres med at være sympatisk indstillede overfor markedsøkonomien og kapitalismen. Sådan ser det bare ikke ud.
Et solidt flertal af de vestlige landes regeringer er centrum-højre regeringer, og få eller ingen af dem ser ud til at blive straffet for finanskrisen. Herhjemme viser stort set hveranden meningsmåling fortsat VKOflertal, på trods af at regeringen har måttet skifte til en ny statsminister, som har været i et vist stormvejr, og på trods af at regeringen har siddet knap otte år, og at metaltræthed og nedslidning derfor ikke ville være overraskende.
I Sverige ser meningsmålingerne ikke dårlige ud for den svenske borgerlige regering, der har en reel chance for at blive noget så sjældent for en svensk borgerlig regering som genvalgt. Omvendt har de eksisterende venstrefløjsregeringer det langt fra alle godt under krisen - med det klareste eksempel værende premierminister Gordon Browns Labour i Storbritannien, der ved to nylige valg blev skubbet helt ned på 3. og 4. pladsen og fik den laveste tilslutning i næsten 100 år.
EUROPA-PARLAMENTSVALGET i juni - det nærmeste man kommer på at kunne tage den politiske temperatur på Europas vælgere i kølvandet på krisen - var ikke på nogen måde en sejr for venstrefløjen. Financial Times kaldte det i stedet en »øredøvende sejr for centrum-højre«. I fire store EU-lande - Frankrig, Tyskland, Italien og Polen - forsøgte venstrefløjen uden succes at gøre EP-valget til en afstemning, hvor de siddende centrum-højre regeringer skulle gøres ansvarlige for krisen.
At venstrefløjen ikke synes at vinde på de økonomisk usikre tider kunne naturligvis skyldes, at borgerligt-liberale partier ikke længere associeres med pro-markedsholdninger.
Det er der da også noget, der taler for. I en række lande - som f. eks. herhjemme, i Sverige og Storbritannien - har partierne til højre for midten over det seneste årti flyttet sig så tæt på midten og i den grad antaget en næsten socialdemokratisk retorik, at det ville være svært at se disse som repræsentanter for en ' ureguleret kapitalisme'. Og netop i Europa Parlamentet er det særligt svært at finde modstandere af f. eks. øget regulering blandt de politikere, der repræsenterer partier, der ellers er erklæret borgerlige.
Et andet bud på den manglende effekt er dog, at det simpelthen er fordi vælgerne ikke ser krisen som en fundamental underminering af deres tilliden til markedsøkonomien som den foretrukne måde at indrette et samfund på.
En Gallupmåling fra februar 2009 viste for eksempel, at kun et simpelt flertal på 45 pct.
af vælgerne gav bankerne ansvaret for krisen, mens 35 pct. mente, at det var mediernes skyld, og 8 pct. endog at den skyldtes politikerne.
Kun 2 pct. mente, at det var ' virksomhederne' i almindelighed.
Det er i hvert fald slet ikke tilfældet, at finanskrisen har fået danskerne til at elske et højere skattetryk. En meningsmåling foretaget i januar af Institut for Konjunktur -Analyse ( IFKA) viste f. eks., at andelen af danskere, der er meget bekymrede for skattetrykkets omfang, var steget til et rekordhøjt niveau, og at nu hele 40 pct. af danskerne er noget eller meget bekymrede over det.
MEN HVAD MED ' krisens hjemland', USA? Her vandt Demokraten Barack Obama som bekendt i efteråret 2008, midt under krisens gennembrud, og det er blevet udlagt som et opgør med den ideologiske arv fra Ronald Reagan.
Men ser man nærmere på amerikanske meningsmålinger, er der faktisk lidt eller intet, der tyder på, at amerikanerne for tiden vender sig fra markedsøkonomien som den foretrukne måde at indrette et samfund på.
Næsten tværtimod.
Det amerikanske meningsmålingsfirma Rasmussen Reports offentliggør dagligt undersøgelser af amerikanernes syn på krisen og på både konkrete politiske forslag og den grundlæggende indretning af samfundet. Få af dem peger på et skift i de politiske holdninger over det seneste år.
Rasmussen har således to gange under krisen spurgt amerikanerne, om de er enige eller uenige i Reagans erklæring fra 1981— at »staten er ikke løsningen på problemerne, men selve problemet«. Hele 59 pct. af vælgerne er enige med Reagan og kun 28 pct. uenige - en fordeling, der har været helt upåvirket af krisen. Adspurgt om de foretrækker »en fri markedsøkonomi« eller »en økonomi styret af politikerne« er fordelingen henholdsvis 77 pct. og 11 pct. De tilsvarende tal et halvt år tidligere var 70 pct. og 15 pct.
RASMUSSENS MÅLINGER i juni viste, at 53 pct. af amerikanerne mener, at højere offentlige udgifter vil skade samfundsøkonomien, mens blot 27 pct. mener, at de vil kunne hjælpe. Det er en stigning i andelen af negative på 5 pct.
point, mens Obama har været præsident.
I den konkrete krise viste juni-målingerne tillige, at 49 pct. af de amerikanske vælgere frygter, at den offentlige sektor vil gøre for meget for at afhjælpe krisen, mens kun 35 pct. frygter, at politikerne vil gøre for lidt. Det er et tættere løb end f. eks. lige efter krisens udbrud, men det virkeligt bemærkelsesværdige er altså, at et flertal af vælgerne fortsat mener, at større og flere indgreb ikke er løsningen på problemerne men snarere en del af problemet.
Rasmussen har mere konkret spurgt om synet på Obamas økonomiske pakke på i alt 787 milliarder dollar - plus renter, idet den er finansieret ved lån. Hele 30 pct. mener, at pakken vil skade landets økonomi, mens kun 31 pct. mener, at den vil hjælpe. På et spørgsmål om, hvorvidt de resterende planlagte dele af pakke skal sættes i værk eller ej, siger 46 pct. af amerikanerne nej til Obamas politik, mens kun 36 pct. siger ja. Hele 76 pct. af amerikanerne finder det sandsynligt, at dele af pakken vil være spildte. Hele 67 pct. vendte sig imod Obamas plan om at bruge 50 mia.
dollar på at redde den bankerot-truede General Motors. 59 pct. af vælgerne vil heller ikke have statshjælp til pengeinstitutterne og 76 pct. ikke til forsikringsselskaberne. Når det gælder mere statslig regulering af finanssektoren er 47 pct. imod og kun 33 pct. for.
Selv Obamas plan om en grundlæggende reform af USAs sundhedsvæsen - således at det offentlige får en langt større rolle - får ikke en klar tilslutning fra vælgerne. Hele 44 pct. siger, at en reform bør udskydes, mens 43 pct. mener, at den bør gennemføres nu.
Alt i alt er amerikanerne - også med Obama i Det Hvide Hus - fortsat skeptiske overfor statsstyring og politikerne. Rasmussen spurgte i juni, hvorvidt forfatningen lægger for mange, for få, eller et passende antal begrænsninger på, hvad politikerne kan gøre.
Kun 10 pct. sagde »for få«, mens 44 pct. sagde »ikke nok«. Det er en forandring i forhold til for et år siden - men vel at mærke en stigning på 5 pct. point af dem, der synes, at der er for få begrænsninger på politikerne. Adspurgt om den største fare er, at den offentlige sektor er for magtfuld, eller at den ikke er magtfuld nok, svarede 59 pct. det første, og kun 23 pct. det sidste.
Synopsis
Problemstilling:
Problemstillingen tager udgangspunkt i 5 bilag, som hver især problematisere og vurdere den nuværende økonomiske situation, med forskellige udgangsvinkler.
Danmark har i en periode fra 2007 til i dag været i negativ BNP-vækst. Danmark står midt i en konjunkturtilbageslag, og mange økonomer har forskellige økonomisk politiske strategier til hvordan man løser den økonomiske lavkonjunktur og ligeledes, hvordan man kan forberede sig på en økonomisk overophedning. Konjunkturcykler er en realitet og et kendt fænomen. Et fænomen som også i større grad bliver påvirket på et internationalt plan, så spørgsmålet er hvordan man kunne lempe de store konjunkturudsving og hvorfor vi er midt en konjunkturtilbagegang.
Overordnet kunne problemstillingen resoneret fremstilles således:
- Hvorfor er Danmark endt midt i den internationale økonomiske situation, og hvordan kan Danmark bedst muligt få en fornyet god økonomi?
Redegørelse:
Redegør for den økonomiske situation set ud fra de forskellige økonomi spekulanters synsvinkler.
- Bernstein fra Nationalbanken mener, at regeringen har været med til at forstærke de økonomiske konjunktursvingninger. Mens vi i Danmark havde højkonjunkturer valgte regeringen en alt for løs økonomisk politik som fik den danske økonomi til at nå konjunktur-toppen, altså mener Bernstein at regeringen har forstærket en økonomisk kulmination. Bernstein lægger ansvaret på regering, som han mener har ført en ekspansiv finanspolitik. Dog ser Bernstein positivt på den økonomiske fremgang. (Bilag 2)
- Dansk erhvervsliv ser den økonomiske situation som en krise, men en krise som er ved at blive rettet op igen. Dansk erhvervsliv vil føre en ny og forbedret ekspansiv finanspolitik. (Bilag 3)
- Johnny Andersen mener at Danmark står i en økonomisk krise, og han mener at regeringen burde sætte renten ned og lave offentlige investeringer i byggerier og renoveringer. Altså siger Johnny Andersen at regeringen nu skal bruge en mere ekspansiv pengepolitik [Microsof1] i stedet for bare at vente og se hvad der sker. (Bilag 4)
- Professor Peter Kurrild-Klitgaard, mener at danskerne ikke er i stand til at sætte sig ud over deres egen lykke og markedsøkonomien som den fortrukne økonomisk politiske strategi. Peter overvejer også om danskerne ikke føler den økonomiske situation som en fundamental underminering. Peter fremstiller også uvidenhed som et problem iforhold til at se på krisen gennem kritiske øjne. Alt i alt virker Professor Peter Kurrild-Klitgaard, ikke som tilhænger af den dansk benyttede markedsøkonomi. (Bilag 5)
Analyse:
Analyse af regeringens økonomisk politiske strategi i form af forårspakken.
Bundskatten nedsættes til 3,76 %, mellemskatten ophæves helt og topskatten forhøjes til 389 900 kr.
- I denne analysedel ville det være oplagt at inddrage forbrugskvoten og det økonomiske kredsløb. Det ville også være oplagt at benytte John Maynard Keynes teori, angående konjunkturudsvingninger. I denne politiske teori laver man en aktiv benyttelse af makropolitik, altså en styring af penge-mængden. Den meget ekspansive finanspolitik er en strategi som giver forbrugeren flere penge mellem hænderne. Og på den måde forhåbentlig for sat gang i det økonomiske kredsløb. For når husholdningen for flere penge, vil deres forbrug stige og derfor må virksomhederne producere mere, dette medføre at virksomhederne for brug for mere arbejdskraft og stille og roligt vil hele det økonomiske kredsløb kunne mærke denne økonomiske strategi. Altså prøver regeringen med dette lovforslag at flytte penge fra den offentlige sektor ud til husholdningen og på den måde starte en acceleratoreffekt. Samtidigt med det vil landets BNP stige, da lav arbejdsløshed er et af hovedkriterierne for en god økonomi.
Multimediebeskatning.
- Denne afgift er også med til at give et merforbrug, og dette hjælper virksomhedssektoren, da en stor del af befolkningen bliver nød til at købe en ekstra mobil ud over arbejdsmobilen. Virksomheden vil på den måde skabe værditilvækst, som både gavner virksomhedssektoren og husholdningen. Dog kunne denne afgift også medføre flere penge til den offentlige sektor.
SP-bidraget suspenderes på ubestemt tid.
- SP-bidraget er var på 1% hvilket vil sige man nu får 1 % i merforbrug plus at man i dag kan hæve opsparingen. Begge ting er med til at skabe merforbrug.
Alle disse lovændringer er med lavet med henblik på makro-politikken. Man vil aktivt prøve at styre penge-mængden, ved at benytte forskellige politiske instrumenter. I disse tilfælde benytter regeringen sig af noget der minder om Keynes stabiliseringspolitik, som går ud på at man ved lavkonjunkturer føre en ekspansiv pengepolitik og modsat ved højkonjunkturer føre en kontraktiv pengepolitik.
Diskussion:
Diskuter regeringens indgriben i forhold til den økonomiske situation og
diskuter hvad regeringen kunne have gjort for at forhindre den nuværende økonomiske situation.
Danmarks VKO regering er en Center-Højre orienteret regering som i en længere periode har ført en ekspansiv markedsøkonomi med henblik på den liberalistiske tilgang til kapitalismen.
Denne ekspansive finanspolitik som Danmark har ført, har skabt rigdom i Danmark, og fik højkonjunkturene til at stige yderligere. Bernstein kritisere dog denne finanspolitik og siger den forstærker konjunktyrcyklerne han siger således:
”Regeringen har ført en alt for lempfældig økonomisk politik i de glade år (...) Vi kan stile efter en økonomisk politik, som ikke selvstændigt forstærker udsvingene i konjunkturerne.”(Bilag 2)
Berstein altså at regeringen skulle have brugt en mere kontraktiv finanspolitik mens tid var, altså mens vi havde højkonjunkturer og på den måde have dæmpet dem. Dette underbygger John Maynard Keynes teori også, da han mener man kan styre konjunkturernes udsving ved at bestyre penge-mængden i form af makropolitik.
Dog kunne man modsige dette med Adam Smith teori, som siger at markedet vil justere sig selv, altså en benyttelse af automatiske stabilisator. Så spørgsmålet er hvis Danmark altid førte en stram finanspolitik når der var højkonjunkturer ville vi så udvikle os? Eller kunne vi udvikle os langsomt og opadgående med små høj -og lavkonjunkturer, altså med en konjunkturcykle med små udsving.
Der er altså overordnet 2 mulige løsninger på den økonomiske udvikling.
1. At danskerne må leve med de store konjunkturudsvingninger og regne med at markedet stabilisere sig selv.
2. Eller at regeringen benytter sig af de forskellige økonomiske redskaber og instrumenter og på den måde laver en fine-tuning af de økonomiske konjunkturer, så økonomien får et næsten uforandret tempo.
Her kunne man se på danskernes tendens til at hoppe på de store konjunkturudsving. Da danskerne ikke virker til at ville kunne tillade en kontraktiv finanspolitik. Dette ser jeg ud fra Bilag 5, hvor en undersøgelse af IFKA siger
” (...) at andelen af danskere, der er meget bekymrede for skattetrykket omfang, var steget til rekordhøjt niveau, (...) hele 40 %”.
Som det kom til udtryk i analysen, er Danmarks regering godt klar over den nuværende internationale finanskrise som Danmark er i. Dette bekræfter beskæftigelsesminister Inger Støjberg også, hun fremlægger nemlig således i Bilag 4:
”Regeringen gør alt hvad den kan, for at manøvre igennem krisen. Blandt andet ved at føre en meget ekspansiv finanspolitik.”
Så Danmark prøver altså, som det også kom frem i analysen, at ”kickstarte” den danske økonomi ved at føre den samme økonomisk politiske strategi som de altid har gjort. Dog har regeringen ikke lyttet til de økonomiske vismænd, som har forslået en vækst pakke på 26,5 milliarder kroner, men derimod valgt en vækstpakke på 5 milliarder kroner. Cheføkonom Anita Wium fra Bilag 2 mener heller ikke regeringen gør nok, hun siger således:
”Så længe regeringen ikke vil sætte gang i det offentlige byggeri, og renoveringer af skoler (...) er sandsynligheden for en fyring stærk.”
Hun påpeger altså at hun gerne vil have en mere ekspansiv finanspolitik.
Dansk erhvervsliv støtter også op om en ny og innovativ tilgang til den danske økonomisk politiske strategi. De ser f.eks. gerne lavere skat (Bilag 3).
Ud fra bilagene virker det dog som om de økonomiske vismænd, og den danske almene befolkning gerne ser økonomien sparket i gang igen, med en ekspansiv finanspolitik.
