Ville lige poste en af mine samfundsafleveringer! -Mest da jeg føler det er meget "op to date" det jeg har skrevet. Jeg håber der er nogle læsere som måske vil overveje mine tanker! Det skal også siges at alle er velkommen til at benytte min stil til inspiration.
Disciplin, principper og venskab
Undersøgelse og diskussion
Piotr Wozniacki er kommet til Danmark, og ligeså anderledes som hans navn er i Danmark, ligeså atypisk er han og hans kones mentalitet i den senmoderne vestlige verden. Piotr Wozniacki stammer oprindeligt fra Østeuropa, nærmere Polen, og han har taget den østeuropæiske mentalitet med sig til Danmark, hvor han nu opfostre to sports elite børn.
Familien Wozniacki har disciplin og principper. Disse principper eller habituser som faren med hård hånd indlejre i sine børn, giver dem en indsigt i forældrenes måde at tackle problemer og udfordringer på.
Pierre Bourdieus teorier passer overordnet meget godt på familien Wozniacki. Børnene bliver socialiseret med den østeuropæiske mentalitet. Forældrenes habituser bliver altså indoktrineret i børnene, og habituserne er højst sandsynligt indlejret så dybt i børnenes psyke, at børnene vil give denne socialisering videre til deres børn.
Jeg ser Bourdieus Habituser, som en rygsæk børnene har på igennem livet, forældrene fylder rygsækken med moralske normer, værdier, kønsroller osv.
”Far har styr på de overordnede ting, økonomien og strukturen. Mor har den rolle, der gør, at alle fire familiemedlemmer har det godt. Anna Wozniacki laver god mad, passer børnene (...) tager sig af sin mand (...)”. Denne kønsrollefordeling er et godt eksempel på en af de habituser, som børnene er blevet socialiseret med. Moderen er hjemme, mens faderen står for det økonomiske og andre strukturelle omstændigheder.
Børnene i familien Wozniackis tilfælde er ressourcestærke børn, alle Bourdues kapitaler virker til at være i orden. Dog vil jeg fremhæve den sociale kapital, da faderen virker til at have stor indflydelse på børnene. Børnene udtaler også således: ”Det var helt naturligt for os at gå i vores forældres fodspor”. Altså må børnene have den primær socialisering som den altafgørende. Denne indfaldsvinkel modsiger den engelske sociolog Anthonny Giddens teori. Man kan udlede af Giddens teori at unge i det senmorderne samfund ikke i den samme grad er påvirket af opvækstmiljøet som førhen, men faktisk har frihed til at danne sine egne værdier og normer. Barnet bliver altså ikke begrænset af familien, som i Wozniackis tilfælde, men bliver derimod fristillet. Flere danske undersøgelser viser også, at de unges kulturelle værdier skabes mere eller mindre gennem uddannelsen, altså i den primær arena. Men ikke i Wozniackis tilfælde.
Ud fra Giddens teorier kan man udlede at familien Wozniacki er gammeldags. Giddens peger på den tidligere identitetsdannelse med udgangspunkt i familien og netværk i det nære samfund, en såkaldt ”urcelle-familie”. Dengang blev man født i en støre sammenhæng, hvor ens livsbane, uddannelse, fremtidige job osv. var så godt som fastlagt. Dette passer på familien Wozniackis børn, som træder i forældrenes fodspor. Men i forhold til Giddens teori burde dette ikke være nok for børnene, hans teori sammenfatter, at unge selv kan se at deres fremtid og muligheder afhænger af dem selv. Derfor burde Patrick og Caroline Wozniacki, ifølge Giddens teori, bryde ud af forældrenes socialisering og fristille sig og på den måde skabe sin egen identitet og lave sin egen sammenhæng. Leve den ungdom som vi kender fra de danske ”svingdørs-familie” hvor alt bliver demokratiseret, og alt er til forhandling, hvor barnet er 100 % frit til at danne sig sine egne normer og værdier.
Så familien Wozniacki modsætter sig faktisk det moderne samfunds socialisering ved at udmærke sig som en måske mere gammeldags familie, hvor det er den primær socialisation som skaber rammerne for livet. Med dette menes selvfølgelig ikke at børnene overhovedet ingen sekundær socialiseringen har. Caroline og Patrick Wozniacki har helt sikkert været i andre sociale arenaer end den primær. Men måske har den nære familie altid været med børnene i de forskellige sociale arenaer, som de har været i. Poitr er både træner og far, det vil sige at Caroline ikke træner uden de primære og nære mennesker er lige omkring hende. Dette kunne også forklare deres udadvendte tilgang til mennesker. Da børnene ikke udmærker og opføre sig anderledes i de forskellige sociale arenaer, da de simpelthen ikke har haft mulighed for det, da forældrene hele tiden har været omkring dem og holdt dem fast i den identitet som de har fra hjemmet.
Familien Wozniacki virker som en mere traditionel familie, som er blevet placeret i det danske senmoderne samfund omgivet af moderne familier.
Eftersom familien Wozniacki kendetegner sig positivt, ud fra artiklen, fra de mere morderne danske familier kunne det være spænende at diskutere hvilke fordele den østeuropæiske mentalitet har, men også hvilke ulemper.
Det første jeg lægger mærke til er at familien klare sig godt inden for sport. De har to elite sports udøvere, som begge fra barnsben er blevet disciplineret, fået sat grænser og presset så de har udmærket sig inden for hver deres sport. Denne østeuropæiske mentalitet omtaler Piotr Wozniacki selv; ”De havde penge, biler og tøj, og de havde nemt ved det. I Østeuropa var det svært (...) ”. Denne Mentalitet er noget som mange danskere godt kunne tage ved lære af. Til OL sidste år var der stor debat om at presse idrætsudøverne til bedre resultater. Den danske kultur godser næsten at man taber, bare idrætsudøverne gør sit bedste. Den mentalitet og de habituser som familien Wozniacki er opdraget med er mere strenge. Faderen presser børnene til at yde deres bedste. Piotr Wozniacki vil have børnene går 100 procent ind i deres beskæftigelser. Denne mentalitet skaber unge mennesker som er målrettede, unge som ikke hele tiden flakker rund mellem de mange valgmuligheder som samfundet tilbyder til forskel fra den moderne danske ungdom.
For denne meget flakkende danske ungdom er livet en lang egoistisk proces, som udelukkende går ud på selv at få succes. Dette medvirker til stress og ses hos mange danskere i dag. Ingen kan tåle kun at tage og aldrig give, og de stressede mennesker som hele tiden er foran, vil aldrig være tilstede i nuet. Hvis man derimod ser på den østeuropæiske tilgang til livet, virker de mere nærværende og tilstede i en samtale. Dette beskriver intervieweren også.
Dog vil mennesker som går 100 procent ind for noget ofte blive ensporet og enfoldig. Kender ikke til omverden og dens perspektiver, og hvis man ikke hele tiden er analyserende og refleksiv i det senmoderne samfund, falder man af i farten, og dette kunne godt tænkes at ske for den østeuropæiske kultur. [TA2]
Denne ”ensporethed” ses også hos ”mor” Wozniacki. Hun har ikke arbejde men bruger tiden i hjemmet. Det virker ikke, som et valg hun selv har gjort, men derimod en kønsfordeling som skaber en ulighed mellem mand og kvinde. Kvinden får ikke muligheden for at blive en samfundsborger som kan ydre sig frit hvis ikke hun kommer ud for hjemmets fastlåste rammer.
Børnene er primært socialiseret hvilket medvirker til mere målrettede børn. Børn som bliver hjulpet af forældrene til at skabe sig en identitet. Forældrene kan sortere i alle informationerne og hjælpe barnet ved at dele deres egene erfaringer. På den måde bliver barnet skånet for alle de negative men også positive indtryk livet har. Forældrene kan hjælpe barnet med at skabe en identitet. Til forskel fra den danske ungdom, hvor mange unge ofte bliver kastet hovedkulds ud i livet, bliver bombet med medieindtryk, socialiseringen bliver overladt til institutionerne og barnet eller den unge må selv danne sig sin egen identitet. Den mentalitet og opdragelse som Wozniackis familie benytter skåner barnet, men forældrene vil altid påvirke barnets psyke, og den sociale mobilitet vil blive hæmmet. Hvis alle gjorde som Wozniacki ville resultatet være at ungdommen ville ende ligesom Poitr Wozniackis børn, i samme sociale gruppe som forældrene. I Wozniackis eksempel bliver begge børnene sportsudøvere, som forældrene også har været det.
Altså hæmmer Wozniacki familien den sociale mobilitet. Denne mobilitet har danske unge derimod, da de selv skal skabe deres identitet, normer og værdier uden begrænsningen af forældrene. De danske unge benytter sig også af friheden og mange af de ressourcestærke unge som er kritiske og selvanalyserende ender som gode velfærdsborger, men de unge som er ressourcesvage risikere at ende som sociale tabere.
[TA3]Ganske spændende diskussion på et højt fagligt niveau. Ligesom hvad undersøgelsen angår, har jeg ikke rigtig nogen kritik at byde ind med.
Særlig positivt er det, at du vælger et fagligt perspektiv eller vinkel på opgaven og følger den hele vejen igennem, så du ender med at kunne konkludere noget mere generelt for hele samfundet. Fornemt.
12
Ingen kommentarer:
Send en kommentar